Årsrapport

2023

Ledelsens syn på 2023;

En stabil positionering på markedet

Trods et år med en mere afventende tilgang hos virksomhederne, ser NRGreens ledelse tilbage på et indbringende 2023.

SIMON BORBICONI

Partner

ANDREW PECK

Partner

LASSE BARNKOB

Partner

Betydningsfulde år for både
klima og økonomi
De seneste par år har haft stor betydning for den vedvarende energibranche. 2022 var ken- detegnet af en energikrise, hvilket førte til en stigende interesse blandt virksomhederne samt øget implementering af vedvarende energiløs- ninger. I 2023 blev markedet mere stabiliseret på trods af, at energipriserne fortsat var – og stadig er – volatile. Lavere elpriser og et mere stabilt energimarked er et positivt bevis på, at mere vedvarende energi implementeres i Dan- mark, men vi er langt fra i mål. Det blev vejret et tydeligt tegn på, da klimaet talte for sig selv, og den globale temperatur af flere omgange nåede nye, triste rekorder. Det er vigtigt, at virksomhe- der og offentlige instanser såvel som private ikke blot fokuserer på et øjebliksbillede, men ser på den overordnede helhed. Det er nødvendigt for at kunne imødekomme FN’s klimamål samt skabe en sund og sikker økonomi i Danmark.

Netop opmærksomheden på den overordnede helhed har heldigvis også været et kendetegn for flere af vores kunder i 2023. Vi ser en sti- gende tendens til, at der er mere opmærk- somhed på alle niveauer af ESG, når de inve- sterer i solenergi. Interessen for forsyningskæder og biodiversitet etc. fylder mere i beslutningsprocessen, og dette er en utrolig positiv udvikling, som vi glæder os over at se og ikke mindst leve op til.

Fremgang og strategisk partnerskab
Selv om virksomhedernes interesse og hand- lekraft for solenergi har været mere afven- tende end i 2022, især grundet de høje renter, har 2023 ligeledes været et utroligt positivt år for NRGreen. Vi har opført flere betragtelige solcelleprojekter, herunder Sjællands største tagbaserede solcelleanlæg hos Bella Center Copenhagen samt andre store projekter ved Hørkram, LEMAN, Thise Mejeri mfl. Alle pro-

jekter med store klimaambitioner og en for- delagtig tilbagebetalingstid. Et særligt højde- punkt var, da solcelleprojektet ved Bella Center Copenhagen modtog udmærkelsen Børsen Bæredygtig 2023.

Vi har fortsat haft fremgang i 2023, hvor mar- kedet har været mere afventende end i 2022. Derfor tegner der sig et billede af, at NRGreen har formået at indtage en veletableret position i branchen. Dette afspejler sig i vores vok- sende kundeportefølje, som nu rummer endnu flere velkendte referencer, som vi ser frem til at offentliggøre i 2024. Der er derfor gode udsigter til, at det bliver et indbringende år.

2023 blev ligeledes året, hvor vi indgik et langsigtet partnerskab med den internatio- nale erhvervsejendomsrådgivende virksom-

hed, CBRE. Et samarbejde, der sikrer at de erhvervsbygninger, som CBRE administrer, får mulighed for at gøre brug af vedvarende energi fra vores solcelleløsninger. Dette part- nerskab glæder vi os til at realisere i 2024.

Solceller har aldrig været en bedre investe- ring. I andet halvår af 2023 faldt prisen på solceller,

hvilket betyder, at ROI’en for solceller fortsat er mellem 5-8 år, på trods af at energimarke- det har et lavere udgangspunkt end i 2022. Dette forventer vi ligeledes får en positiv effekt på antallet af grønne solcelleløsninger i Danmark.

Vi ser frem til at styrke den grønne indsats i dansk erhvervsliv yderligere i 2024.

Igangværende projekter

Udvalg af NRGreens igangværende solcelle projekter.

Highlights for året

1. Hørkram Foodservice fordobler deres produktion af bæredygtig elektricitet

I 2023 havde NRGreen den fornøjelse at installere et taganlæg hos fødevare- og cateringgrossisten, Hørkram Foodservice A/S. Tagprojektet på 2000 kWp var et vel- lykket projekt, og virksomheden beslut- tede sig derefter for at udvide deres sol- cellekapacitet. Vi ser derfor frem til igen at arbejde med Hørkram Foodservice på deres kommende solcelleanlæg på jord i 2024, som vil fordoble deres produktion af bæredygtig elektricitet.

2. Lalandia omlægger til mere bæredygtig energi

Lalandia A/S har valgt at omlægge til mere bæredygtig energi ved deres ferieby i Rødby, Lolland. Det jordbaserede solcelle- anlæg giver feriecenteret betydelige CO2 besparelser, som svarer til en nedskæring på næsten 50% af udledningen fra deres strømforbrug. Vi er glade for at være valgt til projektet, og ser frem til at igangsætte det senere på året.

3. Harboe Bryggeri investerer i mere bæredygtig produktion

Sodavandsproducenten og ølbryggeriet, Harboe Bryggeri, har valgt at investere i en mere bæredygtig produktion ved hjælp af solenergi. Vi er glade for at skulle stå for deres kommende solcelleprojekt, som vil blive påbegyndt i 2024, og vil føre til store reduceringer i deres udledning af drivhus- gasser, svarende til 1.345 personers års- forbrug.

4. Velux investerer i vedvarende solenergi

Vinduesproducenten, Velux A/S, har valgt at foretage en imponerende investering i vedvarende solenergi, som vi glæder os til at realisere i 2024. Projektet er en del af en større bæredygtighedsstrategi, og anlægget vil producere 1.205.849 kWh om året, svarende til mere end 100% af deres strømforbrug ved lageret i Kolding.

Projekt highlights

2
MW

1.911.654
kWh produceret pr. år

300,13
ton CO2 sparet pr. år

Projekt highlights

2,36
MW

2.419.821
kWh produceret pr. år

379,91
ton CO2 sparet pr. år

Projekt highlights

2,62
MW

2.378.511
kWh produceret pr. år

373,43
ton CO2 sparet pr. år

Projekt highlights

1,27
MW

1.205.849
kWh produceret pr. år

189,32
ton CO2 sparet pr. år

Igangværende projekter

Udvalg af NRGreens igangværende solcelle projekter.

CASE

NRGreen indgår samarbejde med CBRE

Den internationale erhvervsejendomsrådgivende virksomhed, CBRE, og NRGreen har indgået et langvarigt samarbejde om implementer- ing af vedvarende solenergi på flere af de erhvervsejendomme, som CBRE administrerer.

Samarbejdet giver CBRE’s kunder mulighed for at omlægge til vedvarende energi ved hjælp af tagbaserede solcelleanlæg. Det vil nedbringe udledningen af drivhusgasser fra de forskellige ejendomme, og forsyne lejerne med bæredygtig energi til fordel for deres økonomi. Også ejerne af bygningen drager økonomisk fordel af investeringen, med en ROI på 5-7 år.

”Vores rådgivning om opsætning af solceller og hjælp til at sikre installation og implemen- tering skaber værdi for mange af vores kun- der. På denne måde får de mulighed for at udnytte deres ejendomme til at producere bæredygtig, grøn elektricitet, som sælges til lejerne i ejendommene eller tilbage til elnettet til fordel for andre elforbrugere,” fortæller Lars Brondt, Senior Director og Head of Property Management ved CBRE i Denmark.

Et mere klimavenligt erhvervsliv
NRGreens samarbejde med CBRE repræsen- terer et væsentligt skridt i retning af bære- dygtig udvikling inden for ejendomssektoren. Aftalen er med til at sikre, at flere virksomhe- der kan drives ved hjælp af mere klimavenlig energi og derved nedsætte udledningen af drivhusgasser fra det danske erhvervsliv mar- kant.

”Det er vigtigt at implementere bæredygtig energi – nu mere end nogensinde – for at sikre, at vi opfylder klimamålene og holder stigningen i den globale temperatur på et minimum. CBRE skaber et imponerende bidrag til at nå dette mål ved at opfordre til solcellesystemer på de ejendomme, de administrerer. Et bidrag, som vi hos NRGreen er mere end glade for at samarbejde med CBRE om. Vi ser frem til et langsigtet samarbejde baseret på vores fælles værdier,” fortæller Lasse Pedersen, direktør for forretningsstrategi og udvikling i NRGreen.

Der er allerede flere projekter på tegnebræt- tet, som samlet set vil reducere udledningen af drivhusgasser med 7,6 millioner ton CO2e. Dette er dog kun begyndelsen på de solcelle- projekter, som skabes på baggrund af samar-

bejdet mellem NRGreen og CBRE. Derfor for- venter vi, at dette kun er en mindre andel af den samlede CO2-reduktion, som aftalen medfører.

Ledelsesberetning

Selskabets væsentligste aktiviteter

Virksomhedens væsentligste aktiviteter:
Selskabets hovedaktivitet er rådgivning og salg af solcelleanlæg.

Usikkerhed ved indregning eller måling

Det er ledelsens vurdering, at der ikke er væsentlig usikkerhed i forbindelse med ind- regning og måling i årsregnskabet.

Usædvanlige forhold

Der er ikke usikkerheder vedrørende fortsat drift.

Usikkerhed ved indregning og måling

Det er ledelsens vurdering, at der ikke er væsentlig usikkerhed i forbindelse med indregning og måling i årsregnskabet.

Usædvanlige forhold

Det er ledelsens vurdering, at regnskabsåret ikke er påvirket af usædvanlige forhold ud over en gældseftergivelse på DKK 2.5 mio., som indgår under finansielle omkostninger.

Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold

Årets bruttofortjeneste udgør 22.239.496 kr. mod 23.440.130 kr. sidste år. Det ordinære resultat efter skat udgør 3.515.573 kr. mod 7.520.479 kr. sidste år. Ledelsen anser resul- tatet for 2023 for utilfredsstillende. Den for- ventede vækst for 2023, efter et usædvanligt stærkt 2022, kunne ikke realiseres. Selskabet oplevede en lavere omsætning end forventet.

Årsagen skal findes i faldende hardware priser samt meget lange behandlingstider hos elnet selskaberne og offentlige myndigheder.

På trods af disse mekanismer, opnåede sel- skabet i 2023 en omsætning på 95% af omsætningen i 2022 og EBITDA på kr. 8.871.015.

Vi vil fortsat have fokus på at styrke vores relationer med eksisterende kunder samt
at tiltrække nye kunder gennem skrædder- syede løsninger, pålidelig service og konkurrencedygtige priser. Med den stigende efterspørgsel efter bæredygtige energiløsnin- ger forventer vi en omsætningsvækst i regn- skabsåret 2024.

Denne vækst afspejler vores tillid til vores produkter og vores evne til at imødekomme markedets behov og interesse for bæredyg- tige energiløsninger blandt virksomheder:

• Vores solcelleanlæg repræsenterer ikke blot en investering i grøn energi, men også en økonomisk fordelagtig løsning for vores kunder.

• Vi fortsætter med at styrke vores interne processer og sikre effektivitet og lønsom- hed i vores drift.

• Sammen ser vi frem til at fortsætte vores vækstrejse og bidrage positivt til både mil- jøet og vores økonomi.

Begivenheder efter regnskabsårets udløb

Det er ledelsens vurdering, at der efter regn- skabsårets afslutning ikke er indtruffet begi- venheder, der væsentligt vil kunne påvirke vurderingen af selskabets finansielle stilling pr. statusdagen.

Fokusområder for solcelleudbygningen i Danmark

For at sikre gode rammevilkår for borgere, virksomheder og kommuner, der ønsker at bidrage til den grønne omstilling gennem udbygning af solceller, har regeringens solcellestrategi fem fokusområder:

Regeringen vil sætte tempo på den grønne omstilling
12. december 2023 indgik S, V, M, SF, K, EL, RV og ALT Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023, der baner vejen for, at staten kan spille en aktiv rolle i planlægningen af energiparker på land og understøtte udbygningen af vedvarende energi på land generelt. Ener- giparkerne skal gennem udpegede arealer bl.a. bidrage til at sikre en hurtig udbyg- ning af flere forskellige vedvarende ener- giteknologier, herunder solceller.

Regeringen har desuden nedsat NEKST til at løse og koordinere akutte grønne udfor- dringer på tværs af samfundet. Solcelle- udbygningen håndteres i arbejdssporet Mere sol og vind på land, der den 26. februar fremlagde en række anbefalinger inden for temaerne: 1) Hurtigere proces- ser, 2) Sammenspil mellem VE-myndighe- der og 3) Lokal opbakning. Regeringen har også løbende modtaget og håndteret anbefalinger fra NEKST-arbejdsgruppen. Derudover er der i regi af NEKST også nedsat arbejdssporet Elnettet med fokus på elnettets centrale rolle i VE-udbyg- ningen, hvis arbejde netop er igangsat].

Solceller i det åbne land
Den markedsdrevne solcelleudbygning sker særligt i det åbne land, og derfor er det vigtigt, at regler og processer så vidt muligt understøtter den udbygning. Sam- tidig skal en øget udbygning med solceller ske under fortsat hensyntagen til natur- og miljøforhold, lokale interesser, naboer og andre relevante forhold. Disse forhold blev håndteret i Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land i 2023.

Solceller på tage
Med ambitionen om at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af vedva- rende energi på land inden 2030 ønsker regeringen, at alle arealpotentialer bringes i spil. Derfor skal det sikres, at potentialet for solceller på erhvervsejendommes tagarealer kan udnyttes i videre omfang. Det vurderes, at en sikring af, at finansie- ringsformer som leasing og ejendomsfor- beholds salg gøres mere attraktive som valgfrie alternativer til realkredit finansie- ring, kan bidrage hertil. Regeringen vil på den baggrund arbejde på at præsentere forslag til lovændringer, som måtte kræ- ves for at fremme sådanne finansierings- former i forbindelse med opsætning af solcelleanlæg på erhvervsejendommes tage i næste Folketingssamling. Regeringen vil i 2024 udarbejde et forslag til udmønt- ning af en pulje til VE på mindre tilgænge- lige arealer, herunder med henblik på at understøtte solceller fx i bymæssig bebyg- gelse, på støjskærme langs motorveje mv., som vil blive præsenteret inden udgangen af 2024.

Solceller på offentlige tage
En markedsdrevet udbygning med solceller understøtter muligheden for, at solcelleud- bygningen sker, hvor det er rentabelt. Det er i dag muligt at opstille solceller på kommu- nale bygninger forudsat at dette foregår i et udskilt selskab. Det er fornuftigt af hensyn til adskillelse mellem kommuners kerneop- gaver og den kommercielle aktivitet, som elforsyningsvirksomhed udgør. Regeringen ønsker fortsat at sikre, at reglerne for, når kommunerne selv opstiller solceller er klare og hensigtsmæssige, så vi kan få alle rele- vante arealer i spil i den grønne omstilling.

Små energifællesskaber
Med introduktionen af Energifællesskaber i dansk ret i 2021 er der et øget fokus på, hvordan lokale fællesskaber kan bidrage til den grønne omstilling. Herunder energi- fællesskabernes rolle, balancen mellem private net og kollektive net, lokal kollektiv tarifering, samt hvordan det sikres, at viden om energifællesskaber udbredes.

Ledelsespåtegning

Direktionen har dags dato aflagt årsrapporten for 2023 for NRGreen ApS.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hen- sigtsmæssig, og efter vores opfattelse giver årsregnskabet et retvisende billede af selska- bets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2023 samt af resultatet af sel- skabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2023.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlin- gens godkendelse.

Nærum, den 28. maj 2024

Direktion

Andrew Ivar Peck

Formand

Simon Borbiconi

Lasse Barnkob

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til anpartshaverne i NRGreen ApS

Revisionspåtegningen på årsregnskabet

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for NRGreen ApS for regnskabsåret 1. januar – 31. decem- ber 2023, der omfatter anvendt regnskabs- praksis, resultatopgørelse, balance, egenkapi- talopgørelse og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets akti- ver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2023 samt af resultatet af selska- bets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2023 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstem- melse med internationale standarder om revi- sion og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standar- der og krav er nærmere beskrevet i revisions- påtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revi- sionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af

selskabet i overensstemmelse med Internati- onal Ethics Standards Board for Accountants’ internationale retningslinjer for revisorers eti- ske adfærd (IESBA Code) og de yderligere eti- ske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisi- onsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsent- lig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledel- sen ansvarlig for at vurdere selskabets evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er rele- vant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hen- sigt at likvidere selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikker- hed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med interna- tionale standarder om revision og de yderli- gere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som

væsentlige, hvis det med rimelighed kan for- ventes, at de enkeltvis eller samlet har indfly- delse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overens- stemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gæl- dende i Danmark, foretager vi faglige vurde- ringer og opretholder professionel skepsis under revisionen.

Herudover

Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlin- ger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores kon- klusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgel- ser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er pas- sende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol.

Tager vi stilling til, om den regnskabsprak- sis, som er anvendt af ledelsen, er pas- sende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledel- sen har udarbejdet, er rimelige.

Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regn- skabsprincippet om fortsat drift er pas- sende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usik- kerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåteg- ning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modifi- cere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisions- påtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at selskabet ikke længere kan fortsætte driften.

Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herun- der noteoplysningerne, samt om årsregn- skabet afspejler de underliggende transakti- oner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revi- sionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetnin- gen og i den forbindelse overveje, om ledel- sesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i over- ensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregn- skabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

København, den 28. maj 2024

Martinsen

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 32 28 52 01

Carsten Nielsen
statsaut. revisor
mne30212

Resultatopgørelse 1. januar – 31. december

	2023	2022
Bruttofortjeneste/Bruttotab	22.239.496	23.440.130
Personaleomkostninger Se note 2	(13.368.481)	(12.079.232)
Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver	(1.306.274)	(1.482.093)
Resultat før finansielle poster	7.564.741	9.878.805
Andre finansielle indtægter Se note 3	26.798	29.180
Øvrige finansielle omkostninger Se note 4	(2.585.564)	(264.053)
Resultat før skat	5.005.975	9.643.932
Skat af årets resultat	(1.490.402)	(2.123.453)
ÅRETS RESULTAT	3.515.573	7.520.479
Forslag til resultatdisponering
Forslag til udbytte for regnskabsåret	0	0
Overført overskud	3.515.573	7.520.479
	3.515.573	7.520.479

Balance pr. 31. december

	2023	2022
Aktiver
ANLÆGSAKTIVER
Goodwill	1.901.266	2.444.124
Immaterielle anlægsaktiver i alt	1.901.266	2.444.124
Produktionsanlæg og maskiner	522.626	812.790
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar	1.524.238	2.076.530
Andre investeringsaktiver	300.500	223.500
Materielle anlægsaktiver i alt.	2.347.364	3.112.820
Deposita	309.120	205.978
Finansielle anlægsaktiver i alt.	309.120	205.978
Anlægsaktiver i alt	4.557.750	5.762.922

Balance pr. 31. december

	2023	2022
Aktiver (fortsat)
OMSÆTNINGSAKTIVER
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser	30.339.653	20.451.298
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder	0	1.325.930
Udskudt skatteaktiv	16.984	22.496
Andre tilgodehavender	165.539	85.610
Periodeafgrænsningsposter	331.642	383.156
Tilgodehavender i alt	30.853.818	22.268.490
Andre værdipapirer og kapitalandele	228.750	208.327
Værdipapirer i alt	228.750	208.327
Likvide beholdninger	9.895.685	15.697.990
Omsætningsaktiver i alt	40.978.253	38.174.807
AKTIVER I ALT	45.536.003	43.937.729

Balance pr. 31. december

	2023	2022
Passiver
EGENKAPITAL
Virksomhedskapital	42.000	42.000
Overført resultat	3.665.085	5.249.512
Egenkapital i alt	3.707.085	5.291.512
HENSATTE FORPLIGTELSER
Andre hensatte forpligtelser	623.284	575.700
Hensatte forpligtelser i alt	623.284	575.700
GÆLDSFORPLIGTELSER
Gæld til pengeinstitutter	116.186	952.389
Modtagne forudbetalinger fra kunder	4.855.979	0
Leverandører af varer og tjenesteydelser	26.865.817	28.307.802
Gæld til knyttede virksomheder	2.695	0
Selskabsskat	1.484.890	579.806
Anden gæld	7.880.067	8.230.520
Gældsforpligtelser i alt	41.205.634	38.070.517
PASSIVER I ALT	45.536.003	43.937.729

Egenkapitalopgørelse

	Virksomhedskapital	Overført resultat	I alt
Egenkapital 1. januar 2022	42.000	(2.270.967)	(2.228.967)
Overført via resultatdisponering	0	7.520.479	7.520.479
Egenkapital 1. januar 2023	42.000	5.249.512	5.291.512
Overført via resultatdisponering	0	3.515.573	3.515.573
Ekstraordinært udbytte udloddet i regnskabsåret	0	(5.100.000)	(5.100.000)
	42.000	3.665.085	3.707.085

Noter

1. Anvendt regnskabspraksis

Årsrapporten for NRGreen ApS er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestem- melser for en klasse B-virksomhed. Herudover har virksomheden valgt at følge enkelte regler for klasse Cvirksomheder.

Generelt om indregning og måling

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes. Herunder indregnes værdi- reguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførs- ler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen.

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet nedenfor for hver enkelt regnskabspost.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden års- rapporten aflægges, og som vedrører forhold, der eksisterede på balancedagen.

Bruttofortjeneste

Bruttofortjeneste indeholder nettoomsætning, omkostninger til råvarer og hjælpematerialler, andre driftsindtægter samt eksterne omkostninger.

Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser omfatter salg, montering og servicering af solcel- leanlæg mv. og indregnes i nettoomsætningen, når levering og risikoovergang til køber har fun- det sted, indtægten kan opgøres pålideligt, og betaling forventes modtaget. Tidspunktet for overgang af de væsentligste fordele og risici tager udgangspunkt i opnåelse af milepæle i leve- rancen og ledelsens styringsmæssige hensyn, idet ledelsen vurderer, at det bedst giver et retvi- sende billede af selskabets aktiviteter.

Nettoomsætningen måles til dagsværdien af det aftalte vederlag ekskl. moms og afgifter opkræ- vet på vegne af tredjepart. Alle former for afgivne rabatter fradrages i nettoomsætningen.

Hvor der leveres produkter med høj grad af individuel tilpasning, foretages indregning i nettoom- sætningen, i takt med at produktionen udføres, hvorved omsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte arbejder (produktionsmetoden). Når de samlede indtægter og omkostninger på kontrakten eller færdiggørelsesgraden på balancedagen ikke kan skønnes pålideligt, indregnes omsætningen kun svarende til de medgående omkostninger, og kun i det omfang det er sand- synligt, at de vil blive genindvundet.

I vareforbrug indregnes omkostninger, der afholdes for at opnå årets omsætning. Herunder ind- går direkte omkostninger til handelsvarer og løn samt ændringer i beholdninger af handelsvarer og igangværende serviceleverancer mv.

Andre driftsindtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhe- dens hovedaktiviteter, herunder fortjeneste ved salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver samt modtagne lønrefusioner.

Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklamer, administra- tion, lokaler, tab på debitorer, operationelle leasingaftaler mv.

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger omfatter løn og gager, inklusive feriepenge og pensioner samt andre omkostninger til social sikring mv. til selskabets medarbejdere.

Af- og nedskrivninger

Af- og nedskrivninger indeholder årets af- og nedskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver.

Finansielle indtægter og omkostninger

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og -tab vedrørende vær- dipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta, amortisering af finansielle aktiver og forplig- telser samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen mv.

Skat af årets resultat

Årets skat, der består af årets aktuelle selskabsskat og ændring i udskudt skat, indregnes i resul- tatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.

BALANCE

Immaterielle anlægsaktiver

Goodwill
Erhvervet goodwill måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Goodwill afskri- ves lineært over den vurderede økonomiske brugstid, der er vurderet til 7 år.

Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter henholdsvis andre driftsomkostninger.

Materielle anlægsaktiver

Produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug.

Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris med fradrag af eventuel forventet restværdi efter endt brugstid. Afskrivningsgrundlaget fordeles lineært over den forventede brugstid, der er skøn- net, som følger:

Produktionsanlæg og maskiner
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Der afskrives ikke på kunst, da det ikke undergår værdiforringelse ved brug.

Aktiver med en kostpris pr. enhed under den skattemæssige beløbsgrænse for småaktiver ind- regnes som omkostninger i resultatopgørelsen i anskaffelsesåret.

Fortjeneste og tab ved salg af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspri- sen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter henholdsvis andre driftsomkostninger.

Leasingkontrakter

Leasingkontrakter vedrørende anlægsaktiver, hvor virksomheden har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), måles ved første indregning i balancen til laveste værdi af dagsværdi og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod eller den alternative lånerente som diskonteringsfaktor.

Finansielt leasede aktiver behandles herefter som virksomhedens øvrige anlægsaktiver.

Den kapitaliserede leasingforpligtelse indregnes i balancen som en gældsforpligtelse til amortiseret kostpris, hvorved leasingydelsens rentedel indregnes i resultatopgørelsen over kontraktens løbetid.

Alle øvrige leasingkontrakter behandles som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med ope- rationel leasing og øvrige lejeaftaler indregnes i resultatopgørelsen over kontraktens løbetid. Virksomhedens samlede forpligtelse vedrørende operationelle leasing- og lejeaftaler oplyses under kontraktlige forpligtelser og eventualposter mv.

Nedskrivning på anlægsaktiver

Den regnskabsmæssige værdi af såvel immaterielle som materielle anlægsaktiver vurderes årligt for indikationer på værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved afskrivning.

Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis gruppe af aktiver. Der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.

Genindvindingsværdien er den højeste værdi af kapitalværdi og salgsværdi fratrukket forventede omkostninger ved et salg. Kapitalværdien opgøres som nutidsværdien af de forventede netto- pengestrømme fra anvendelsen af aktivet eller aktivgruppen og forventede nettopengestrømme ved salg af aktivet eller aktivgruppen efter endt brugstid.

Tidligere indregnede nedskrivninger tilbageføres, når betingelsen for nedskrivningen ikke læn- gere består.

Nedskrivninger på goodwill tilbageføres ikke.

Andre investeringsaktiver

Andre investeringsaktiver omfatter kunst.

Andre investeringsaktiver måles til kostpris, og der afskrives ikke på kunst, da det ikke undergår værdiforringelse ved brug.

Finansielle anlægsaktiver

Deposita
Deposita måles til amortiseret kostpris og udgøres af huslejedeposita mv.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab, hvor der vurderes at være indtruffet en objektiv indikation på, at et tilgodehavende er værdiforringet. Hvis der foreligger en objektiv indikation på, at et individuelt tilgodehavende er værdiforringet, foretages nedskrivning på individuelt niveau.

Igangværende serviceleverancer

Igangværende serviceleverancer måles til salgsværdien af det udførte arbejde fratrukket acon- tofaktureringer og eventuelle forventede tab. Salgsværdien måles på baggrund af færdiggørel- sesgraden på balancedagen og de samlede forventede indtægter på igangværende serviceleve- rancer. Færdiggørelsesgraden opgøres ud fra en stadieopgørelse. Ved kontraktindgåelse bestilles varer fra underleverandører og der indregnes som hovedregel 40% af den igangværende service- leverance inkl. acontoavance som omsætning ud fra ledelsens forkalkulation. Det svarer som hovedregel til den med kunden aftalte acontofakturering. Ved opstart af montering af solcellean- lægget indregnes yderligere 40% af den igangværende serviceleverance som omsætning. Ved afslutning af det enkelte projekt slutfaktureres som hovedregel 20% af den igangværende servi- celeverance som omsætning. Ledelsen ajourfører løbende forkalkulationer for de enkelte igang- værende serviceleverancer og tilpasser indregning af omsætning og acontoavance i overens- stemmelse med seneste forkalkulation.

Når salgsværdien på igangværende serviceleverancer ikke kan opgøres pålideligt, måles salgs- værdien til de medgåede omkostninger eller nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere.

Igangværende serviceleverancer indregnes i balancen under tilgodehavender eller gældsforplig- telser.

Nettoaktiver udgøres af summen af igangværende serviceleverancer, hvor salgsværdien af det udførte arbejde overstiger acontofaktureringer. Nettoforpligtelser udgøres af summen af igang- værende serviceleverancer, hvor acontofaktureringer overstiger salgsværdien.

Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser.

Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter indregnes i resultatop- gørelsen, i takt med at de afholdes.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under omsætningsaktiver, omfatter forudbetalinger for omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

Værdipapirer og kapitalandele

Værdipapirer, der indregnes under omsætningsaktiver, måles til dagsværdi på balancedagen, svarende til kursværdien.

Likvide beholdninger

Likvide beholdninger omfatter indeståender i pengeinstitutter og kontantbeholdninger.

Selskabsskat og udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster og for betalte acontoskatter.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser opgjort på grundlag af den planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen. Udskudt skat måles til net- torealisationsværdi.

Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lov- givning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen bortset fra poster, der føres direkte på egenkapitalen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettiget skattemæssigt underskud, måles til den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed.

Eventuelle udskudte nettoskatteaktiver måles til nettorealisationsværdi.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser indregnes, når virksomheden som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et forbrug af virksomhedens økonomiske ressourcer. Hensatte forpligtelser måles til kapitalværdi.

Når det er sandsynligt, at de totale omkostninger vil overstige de totale indtægter på igang- værende serviceleverancer, indregnes det samlede forventede tab på arbejdet som en hensat forpligtelse.

Gældsforpligtelser

Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder indregnes de finansielle forplig- telser til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effek- tive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultat- opgørelsen over låneperioden.

Øvrige gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører samt anden gæld, måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi.

2. Usikkerhed ved indregning eller måling

Det er ledelsens vurdering, at der ikke er væsentlig usikkerhed i forbindelse med indregning og måling i årsregnskabet.

3. Usædvanlige forhold i årsrapporten

Det er ledelsens vurdering, at regnskabsåret ikke er påvirket af usædvanlige forhold ud over en gældseftergivelse på DKK 2.5 mio., som indgår under finansielle omkostninger.

4. Efterfølgende begivenheder

Det er ledelsens vurdering, at der efter regnskabsårets afslutning ikke er indtruffet begivenheder, der væsentligt vil kunne påvirke vurderingen af selskabets finansielle stilling pr. statusdagen.

5. Personaleomkostninger

DKK	2022	2021
Gager og lønninger	11.856.263	10.509.869
Pensioner	411.135	519.950
Andre omkostninger til social sikring	187.166	177.636
Andre personaleomkostninger	913.917	871.777
	13.368.481	12.079.232
Gennemsnitlig antal fuldtidsbeskæftigede	16	13

6. Andre finansielle indtægter

DKK	2023	2022
Renter, udlån	2.633	0
Renteindtægter fra tilknyttede virksomheder	0	29.180
Kursregulering af værdipapirer, der er omsætningsaktiver	20.423	0
Skattefrie renter	3.742	0
	29.180	12.375

7. Øvrige finansielle omkostninger

DKK	2023	2022
Finansielle omkostninger, tilknyttede virksomheder	2.520.000	0
Andre finansielle omkostninger	65.564	264.053
	2.585.564	264.053

8. Oplysninger om dagsværdi

DKK	Unoterede værdipapirer
Dagsværdi 31. december 2023	228.750
Årets urealiserede ændringer af dagsværdi indregnet i resultatopgørelsen	20.513

9. Pantsætninger og sikkerhedsstillelser

Der er afgivet selvskyldnerkaution overfor mellemværende med Merkur Andelskasse. Til sikkerhed for gæld til kreditinstitutter har virksomheden stillet virksomhedspant på nominelt 4 mio. kr. Virksomhedpantet omfatter følgende aktiver goodwill, debitorer. materielle anlægs- aktiver samt domænenavne og rettigheder. Der er herudover stillet garantier for 1,1 mio. kr.

10. Eventualposter

Eventualforpligtelser

Selskabet har indgået operationelle leasingaftaler og huslejekontrakter. Den samlede forpligtelse kan opgøres til ca. DKK 1,3 mio. Selskabet er ikke involveret i retssager og væsentlige tvister, udover mindre reklamationssager for branchen almindeligt forekommende. Disse vurderes ikke at have væsentlig betydning for selskabets finansielle stilling.

Virksomhedsoplysninger

Selskabet
NRGreen ApS
Byageren 9
2850 Nærum

Telefon: +45 70 605 601
Hjemmeside: www.nrgreen.dk
E-mail: info@nrgreen.dk

CVR-nr.: 41292784
Hjemstedskommune: Nærum
Regnskabsår: 1. januar – 31. december

Direktion
Andrew Ivar Peck, Direktør
Lasse Barnkob, Direktør
Simon Borbiconi, Direktør

Revision
Martinsen Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab
Øster Allé 42, 4.
2100 København Ø

Bankforbindelser
Merkur Andelskasse
Sparekassen Sjælland-Fyn

ÅRSRAPPORT 2022

NRGreen APS
Byageren 9
2850 Nærum

CVR-nr.: 41292784
+45 70 605 601
nrgreen.dk

Årsrapport 2023

SIMON BORBICONI

ANDREW PECK

LASSE BARNKOB

Highlights for året

Projekt highlights

Projekt highlights

Projekt highlights

Projekt highlights

Fokusområder for solcelleudbygningen i Danmark

Ledelsespåtegning

Direktion

Andrew Ivar Peck

Simon Borbiconi

Lasse Barnkob

Martinsen

Resultatopgørelse 1. januar – 31. december

Balance pr. 31. december

Balance pr. 31. december

Balance pr. 31. december

Egenkapitalopgørelse

5. Personaleomkostninger

6. Andre finansielle indtægter

7. Øvrige finansielle omkostninger

8. Oplysninger om dagsværdi

Årsrapport

2023